Drupal CMS løsning
Drupal er et solidt valg af CMS platform når din hjemmeside skal bygges. Udviklingsklar og med mange "ready-to-go" moduler der løbende bliver opdateret. Dækker næsten alle behov.
Fleksibilitet og nem vedligeholdelse af jeres hjemmeside
Jeres hjemmeside skal kunne redigeres og vedligeholdes uden den store ingeniør eksamen. Men det skal også være nemt at vedligeholde kontakten med kunderne. Derfor er Drupal den løsning vi har valgt som CMS system til at understøtte vores kunders virksomhed i hverdagen.
Når I ikke skal sidde i en klemme
Drupal er Open Source. Det betyder at systemet er gratis. Men det betyder også at der er mange udviklere på selve systemet. I og med at der er mange udviklere kommer I ikke til at sidde "i klemme" hos en leverandør med sit eget CMS system.
Lave udviklingspriser
En af grundene til at bruge Drupal er at udviklingsprisen er lav. Det er fordi der er lavet 1000'er af moduler. Modulerne dækker i 90% af tilfældene de behov en hjemmeside har som standard. Det kan være nyhedsbreve, kontaktformular eller noget specifik for jeres forretning.
Modulerne er gratis i den forstand at de blot skal installeres og indpasse i det design der er på en hjemmeside.
Der skal med andre ord ikke opfindes den dybe tallerken hver gang I får en ide.
Grunde til at vælge Drupal
- I vil starte i det det små og være sikre på at I kan udvikle jer løbende
- I vil have nem redigering af jeres hjemmeside
- I vil ikke betale for at opfinde den dybe tallerken igen og igen
- I vil være sikret at fremtidige versioner af CMS også er kompatible
- I sidder ikke i klemme hos én leverandør med deres eget CMS system.
- I vil have mulighed for at få ideer der skal testes løbende
Hvad er Drupal?
Drupal er et gratis open source CMS udgivet under GNU General Public License. Det bliver udviklet og vedligeholdt af et entusiastisk fællesskab af udviklere fra hele verden. Flere og flere prominente websites bliver i dag bygget med Drupal. F.eks. var en stor skalp for Drupal da whitehouse.gov gik over til at benytte Drupal i oktober 2009.
Hosting
Drupal stiller beskedne krav til din webhosting. Det kan køre uden problemer på de fleste webhosting løsninger. Hvis blot du har følgende er der god chance for at du kan køre Drupal:
- PHP
- MySQL
Med andre ord, Drupal kan køre på billige webhosting løsninger = mindre driftsudgifter.
Moduler
Der findes hundredvis af gratis moduler (udvidelser) til Drupal. Hvis du mangler en bestemt feature til dit website er der stor sandsynlighed for at mange andre tidligere har stået i samme situation, og at der derfor allerede findes et modul der opfylder lige præcis dit behov.
Således kan en feature ofte tilføjes i løbet af få timer ved bare at installere et nyt modul. Dette er essensen af Drupal: Genbrug eksisterende moduler i stedet for at hyre en webudvikler til at skrive samme kode igen og igen.
Temaer(Design)
Med Drupal er man frit stillet til at udvikle ens eget tema så det passer til lige præcis de ideer man har om designet. Drupal fortæller dig f.eks. ikke om siden skal have 2 eller 3 kolonner. Det er helt op til dig. Tag evt. et kig på diverse websites bygget Drupal og læg mærke til variationen. Der er fuld fleksibilitet hvad angår temaer.
Avancerede features
Skal man bruge avancerede, skræddersyede, features er man ikke altid så heldig at man bare kan plukke et eksisterende modul ind i sin Drupal installation. Heldigvis tillader Drupal via sit hook-baserede API at webprogrammøren kan udvide funktionaliteten ved enten ved at modificere moduler eller udvikle specialmoduler fra bunden.
Leveringstid
Det er vores erfaring, at den tidskrævende del når man bygger et website fra bunden, er den første fase med webdesigneren, hvor man diskuterer layout, navigation, farver, billeder og hvilke specielle features der skal med.
Drupal bestræber sig på at et fuldt færdigt webdesign kan implementeres ved at skrive så lidt server-side kode som muligt. Webprogrammøren der beskæftiger sig med Drupal, bruger tit den overvejende del af tiden på at lave forholdsvis enkle tilpasninger i tema-laget (HTML, CSS) så det ligner lige det ønskede. Mindre kode betyder mindre arbejde for webprogrammøren. Hvilket igen betyder kortere leveringstid og billigere pris for dig.

Søgemaskineoptimering
Mange indehavere af websites bekymrer sig for søgemaskineoptimering (SEO), dvs. om sider bliver listet højt i Google når man søger på bestemte ord. I diskussionen om SEO er der tit en tendens til at overse at SEO opnås bedst ved at benytte korrekt ordvalg især i overskrifter når man skriver tekst.
Der findes ikke noget mirakel-CMS der kan placere dig som nr. 1 i søgeresultater på Google. Det skal dog bemærkes at der er en tendens til at websites bygget i Drupal alligevel favoriseres i søgeresultater. Det skyldes at Drupal som standard benytter såkaldte clean-URLs. Med andre ord, selv når det kommer til søgemaskineoptimering, er der igen et godt argument for at benytte Drupal.
Webstatistik
Oplysninger om hvor mange kunder der besøger dit website om dagen er selvsagt betydningsfulde. Det populære værktøj i dag til at holde overblik over webstatisk hedder Google Analytics. Det er en gratis service udbudt af Google hvor du blandt andet kan se hvilke søgeord du bliver fundet på etc. Drupal integrerer fint med Google Analytics.
Indholdsstyring
Oprettelse af nyt indhold på websitet foregår ved hjælp af en integreret WYSIWYG-editor kendt fra andre CMS’er. Hvis man er vant til f.eks. Microsoft Word så vil man synes at det er nemt at oprette eller redigere indhold.
Spam
Spam på dit website opstår f.eks. når du har kontaktformularer eller kommentarfelter på sider. Med ingen eller et dårligt spamfilter vil du bruge oceaner af tid på at slette spam fra dit website. Du er godt garderet mod spam med Drupal.
Brugerstyring
Med brugerstyring menes der kontrol over hvilke medarbejdere der kan oprette eller editere hvilken type indhold på dit website. Hvis der kun er én person der redigerer websitet, så er den slags brugerstyring selvfølgelig overflødigt. Generelt kan der dog være flere personer der står for vedligeholdelsen af websitet og der kan opstå et behov for at definere "roller".
Muligheden for at oprette roller er en standard feature indenfor CMS verdenen. Drupal har selvfølgelig også denne mulighed indbygget.



